Denne side er dedikeret englænderen Gino Watkins, som lærte sig at ro kajak i Grønland, og blev en dygtig kajakroer og sælfanger - ja han betragtede det nærmest som sit fornemmeste job, at sørge for at skaffe sæler til sin ekspedition, som generelt var baseret på at man levede som grønlænderne.
Gino Watkins var den første europæer som kunne rulle efter Nansen & Co. (og måske Peter Freuchen 1907??) samt Pawlatta, men ikke fordi det var et trick, som Pawlata's, men fordi det var nødvendigt at kunne rulle når han skulle på sælfangst.
Jeg blev fascineret af Gino Watkins første gang jeg stødte på ham på internettet, i mit forsøg på at spore Anas Acutaen tilbage til sin oprindelse i Grønland. Jeg blev fascineret af Gino Watkins både fordi han i den grad havde levet sig ind i eskimoernes livsførelse og måder at jage på, specielt fra kajak, og fordi hans liv var meget spændende, et liv som endte brat og tragisk da han som 25 årig ekspeditionsleder omkom med sin kajak på Grønland.
Fra at være først en Lansing dreng og derefter en Cambridge (se også Gino Watkins Memorial Fund) dreng i et miljø af bjergbestigere, så blev han på et tidspunkt fascineret af det arktiske område, og foretog to ekspeditioner dertil, den første gang i Canada og den anden gang på Svalbard.
Nu havde han fået blod på tanden, og da tiden i 1930'erne handlede om "flyvere", så fik kan kombineret dette med Grønland, idet en række flyveselskaber var interesseret i at få en rute op og stå, som gik den direkte vej mellem England og USA/Canada, og her var der behov for at udforske den grøndlandske østkyst for at oprette en mellemstation her.
Derfor kom ekspeditionerne til at hedde BAARE, British Airways Artic Expedition.
Gino Watkins og flere af de andre ekspetionsdeltager i 1930, fik bygget kajakker, og Gino tog sin med hjem til England, hvor den og en række bøger udgivet af ekspeditionsmedlemmerne skabte en markant "Grønlandsfeber" en kort overgang, og det resulterede i at den grønlandske kajak blev kendt rundt omkring i England - man kan næste sige at Gino Watkins skabte den første interesse, som så blev betydelig mere udbredt sidst i 50'erne, hvor Ken Taylor hjembragte sin kajak fra Igdlorssuit, som så igen var grundlaget for Anas Acuta'en som var Valleys første serieproducerede havkajak i glasfiber.
British Artic Air Route Expedition (BAARE) var den første ekspedition i en række af flere fra 1930-31. Ekspeditionerne havde til formål at få lokaliseret en mellemlandingsstation ved Angmagssalik på den østgrønlandske kyst. De to første ekspeditioner blev ledet af den 24 årige Gino Watkins, som så omkom på sin sidste ekspedition i 1932-33.
Bogen Those Greenland Days af Martin Lindsay, som også deltog i ekspeditionen, var foruden med til at skabe en del opmærksomhed om Grønland i England, godt hjupet til af Gino's fremvisning af hans hvide kajak i England.
Those Greenland Days beskriver udelukkende den første ekspedition og bogern er da også udgivet allerede i september 1932. Jeg har 2. oplag fra november 1932.
Det er også i denne bog derer billeder af Gino's hvide kajak, og en en billedserie, som viser Gino rulle i sin kayak. Ordet rul (roll) nævnes overhovedet ikke, og derfor har jeg da også medtaget den præcise tekst til disse rullebilleder i serien i højre margin.
Dette var den anden ekspedition af British Artic Air Expedition, og den hed Pan-American Airways East Greenland Expedition, sandsynligvis efter sponsoren!
Det var på denne ekspedition Gino Watkins omkom i 1932. Ekspeditionen blve dog i øvrigt gennemført som planlagt.
En række af de andre ekspeditionsmedllemmer gennemførte et par ekspeditioner til samme område i Grønland i årene efter Gino's død.
Gino Watkins omkom på den anden ekspedition i 1932, kun 25 år gammel. Man ved ikke præcist hvordan Gino omkom, men man fandt hans halvpels og andre genstande på en isflage i en vig til Lake Fjord, som var kendt som et farligt område fordi isbræen til stadighed brækkede kæmpe iskolosser af.
Den bedste forklaring jeg har læst er at Gino omkom da han svømmede efter sin kajak, der af en eller anden grund var gledet ud fra en isflage, og det kolde vand gjorde det så af med Gino.
Man ved næsten med sikkerhed at det ikke var en flodbølge som væltede Gino omkuld, både fordi han var god til at rulle og fordi man fandt det omtalte udstyr på isflagen.
Men hvad lavede Gino herude - i sin hvide kajak?
Gino's hvide kajak er opmålt og bevaret for eftertiden af John Brand i 1987, og den er omtalt og vist i John Heath's bog Eastern Artic Kayaks (bKr-18), side 93-94, hvor der bl.a. er et meget flot billede af Gino i sin hvide kajak, som han bragte med sig tilbage til England efter sin første ekspedition til Grønland.
Jeg tror dog at John Brands opmålinger blev publiceret første gang i hans egen bog The Little Kayak Book fra 1984 (I) og de to andre, II'eren i 1987 og III'eren i 1988, hvoraf de to sidste blev udgivet efter hans død af hans to børn. Jeg kender dem dog ikke, men de er nu genoptrykt og kan købes på nettet.
Kajakken hænger i dag i Lancing College, som er flot beliggende på en bakke nord for Brighton i West Sussex. Her gik lille Gino gik på kostskole som teenager i en meget beskyttet tilværelse, men Gino fattede her interesse for tidens eventyrmål, nemlig bjergbestigning, bl.a. sammen med en af sine lærere.
I følge Martin Nissen blev Gino ’oplært’ i 1930-31 af selveste Manasse Mathæussen, da Manasse boede i Kulusuk på Østkysten.
John Heath citerer Martin Lindsay fra Those Greenland Days, som fortæller at det var Nicodemossee som byggede Gino's hvide kajak samt en del flere til expeditionsmedlemmerne, herunder F.S. Chapman's. Pris 5£ pr. stk.!!
Kajakken var en typisk østgrønlandsk kajak med overhængende stævn og agter, med det for dette områdes typiske "negative" svaj på kølen i de overhængende spidser på kajakken. Kajakken er 516,5 cm lang, 49,5 cm bred.
Uden at jeg på nogen måde er ekspert i grønlandske kajakkerne, så synes jeg at der er relativ meget spring (rocker) på kølen af Gino's kajak.
John Brand har også opmålt F.S. Chapman's kajak fra ekspeditionen i 1932-33, og den er også vist i John Heath's bog Eastern Artic Kayaks (bKr-19), side 95. Denne kajak er den eneste bevarede (den 3.) af 3 kajakker som Chapman ejede i sin tid omkring ekspeditionerne.
Chapsman's kajak er samme type som Gino's, men med lidt mindre spring på kølen. Den er 528,6 cm lang og 48,1 cm bred. Chapman's kajak er så til gengæld en del lavere end Gino's.
Chapsman's kajak hænger på Atlantic College, St. Donat's Castle, Llantwit, South Glamorgan, Wales.
Det har været svært at finde nogen samlet dokumentation om Gino Watkins, men efter en del eftersøgning på nettet, og ved gode input fra bl.a. Martin Nissen m.fl. har jeg sammensat følgende liste.
Oversigten er ordnet kronologisk.
Bog udgivet 1932 på forlaget William Blackwood & Sons Ltd., Edinburgh and London.
Bogen er genudgivet gennem flere år efterfølgende, bl.a. i poscket udgave.
Der er 2 kort i bogen samt 10-15 meget fine sort/hvid billleder, bl.a. flere med Gino i sin hvide kajak. Dette var den første bog som udkom efter deres første ekspedition. Martin Lindsay deltog selv på ekspeditionen.
Bog udgivet 1932 på forlaget ???.
Bogen er den officielle beretning eller afrapportering om den første BAARE ekspedition 1930-31.
F. Spencer Chapman (1907-1971) deltog også i BAARE ekspeditionen 1932-33, og i øvrigt en lang række andre ekspeditioner rundt i verden.
Chapman var også Cambridge mand, biolog, ornitolog og fotograf, og selvfølgelig bjergbestiger (er alle englændere det på denne tid???).
Jeg har bestilt bogen antikvarisk og glæder mig til at læse den og se billederne fra ekspeditionen.
Selvom Chapman levede en fantastisk liv med mange ekspeditioner, og højt dekoreret i 2. verdenskrig, hvor han bl.a. arbejdede bag Japanernes linier, samt var aktiv 3 år i junglen i Malaysia, ja så følte han ikke at han havde slået til og fået udført det han ønskede, og blev tungsindig på sine gamle dage, hvor han til sidst skød sig selv i 1971.
Chapman udgav en række meget berømmede bøger om sine ekspeditioner og krigsoplevelser.
Bog udgivet 1932 på forlaget ??.
Jeg ved ikke andet om denne bog, end at John Heath nævner den i sin beskrivelse sin opmåling af Chapman's kajak.
Jeg er i gang med at efterlyse den antikvarisk - har fundet, bestilt og læset det meste af den nu her medio jan. 2009.
Der en dejlig bog - Chapman skriver godt og han har både øjnene og sindet med sig, og så er en biolog, ornitolog, fotograf, bjerbestiger, hundeslædeføre og ikke mindste kajakroer!
Efterhånden som jeg læser Chapman's bog indvies jeg i en fantastisk og mærkelig verden!
Det mærkelige er at mange af disse ekspeditionesdeltager er dashling Cambridge Boys, men de er bidt at Gørnland - de roer selv kajak, de er gode hundeslædefører, de ved alt om hunde, spiser som de lokale og lever som de lokale - og så kan de ikke holde det ud når de kommer tilbage til England - de bliver rastløse, syge og tænker ikke på andet end at komme afsted igen!
Bog udgivet 1935 på forlaget hodder and Stoughton Ltd., London
Bogen er udgivet i nyt oplag igen i september 1946, og igen efterfølgende.
Scott er Gino's svoger og var med på den 2. BAARE ekspedition, den hvor Gino omkom i 1932.
Scott er mere afdæmpet omkring beskrivelsen af Gino's liv og levned, men Scott har en anden indgangsvinkel til Gino, og beskriver Gino's liv generelt, men med vægt på de grønlandske ekspeditioner samt dem til Labrador og Svalbard.
Der er kun ganske få og små kort i bogen, ingen billeder.
Jeg tror at Scott med denne bog ønskede at sætte Gino et værdigt minde for eftertiden, og er derfor også mere nøgternt i sin beskrivelse, men ikke mere uinteressant.
Jeg fandt denne artikel på nettet som er skrevet af ambasaderåd Ebbe Munck, som også var en kendt for en række ekspeditioner i Grønland.
Ebbe Munck deltog i denne ekspedition som var nr. 3 eller 4 i rækken af BAARE-ekspeditioner.
Denne ekspedition var ledet af A. Courtault og L.R. Wager, som begge var med på Gino Watkin's to første BAARE ekspeditioner.
Ebbe Munck skriver om Gino Watkins indsats, og det er dette (side 3 i PDF-filen) som er interessant her. Artiklen hedder "Bestigningen af Grønlands Mont Blanc", men den er også sjov at læse specielt fordi mange syddanskere ikke er klar over at der i Grønland er bjerge på størrelse med Europas højeste!
Se artiklen som PDF her.
Courtault-familien donerede en sum penge, som nu indgår i Gino Watkins Memorial Fund.
Bog udgivet i 1974 på forlaget Oxford University Press, London. Genudgivet senere i flere oplag.
Ridgeway er selv en eventyrer på mange områder og blev opfordret til at skrive denne bog om Gino Watskins.
Ridgeway digter dog en del til de sparsomme faktuelle oplysninger om hvordan Gino omkom med sin kajak.
Læs de andre bøger først!
Xxxx
Meget flot hefte udgivet af Qajaq USA i july 2003.
Der er en lille artikel om Gino Watkins og BAARE, samt en biblografisk oversigt på adskillige sider - meget detaljeret, men uoverskuelig, fordi den indeholder et hav af de små artikler som blev trykt i National Geographic Society.
Lidt skuffede - der er ikke noget nyt under solen. Hvis man har adgang til universitetsdatabaserne så er den måske god med alle de henvisninger til tidskrifter.
Bog udgivet 2003 på forlaget Atuakkiorfik, Grønland.
Martin Nissen nævner denne bog for mig, hvor Ulrik Lennert, beretter lidt om Gino Watkins og Lennert har selv mødt Gino da han var barn.
Det må have været i forbindelse med at BAARE ekspeditionen tog en tur over indlandsisen til Sisimiut? - eller har Lennert været på østkysten på det tidspunklt hvor Gini & Co også var der? Jeg må se at få lånt bogen på bibliotek.dk.
Fin den hjem fra biblioteket i går den 13.01.09, og sidste kapitel af bogen er viet til Gino Watkins & Co.
Bogen handler egentligt om Lennert, som er født på Grønland i Sisimiut, hvor han også har arbejdet i mange år. Bogen er derfor en skildring af livet og arbejdet i Sisimiut gennem en generation.
Lennert fortæller historien om Gino Watkins, fordi han både mødte de 5 ekspeditionsdeltager i 1933, men mødte for ca. 10 år siden en flok Cambridgestuderende, som var oppe på en ekspedition, hvor Lennert så tog med de unge mennesker til Ammassalik, hvor de mødte et noget mærkelig syn da de skulle ud til mindekorset for Gino Watkins, hvor han omkom i sin tid i 1932.
Jeg fandt en artikel som Paul Caffyn skrev i 2007 i The Canoeist Newsletter fra New Zealand, no. 130 August-September 2007.
Artiklen er en beskrivelse af en pilgrumstur til Lake Fjord i Østgrønland som Paul Caffyn og Conrad Edwards gjorde i 2007, som var 75 år siden Gino omkom i Lake Fiord.
Foruden artiklen er der fine billeder fra området, bl.a. et billede af et stort mindekors for Gino Watkins. Prøv at læse om Ulrik Lennert's bog Sisimiut, hvor han var ude for at se mindekorset med en flok Newcastle studerende i 1967, hvor korset var blevet ødelagt . men af hvem?
Se en PDF af The Canoeist Newsletter NZ her (798 KB).
Kig på de to første sider samt selve artiklen side 16 - meget spændende. Jeg må helt sikkert se at have fat i Paul Caffyn's bøger, han skriver godt og spændende, og så har han padlet rundt om Australien, og i det hele taget er han nok den som har padlet mest rundt omkring i verden, både på Grønlands vest- og østkyst.
Bog udgivet september 2008 på forlaget Old Street Publishing, London.
Bogen er skrevet af Gino Watkins nevø, dvs. J.M. Scott's søn, J.M. Scott var Gino's svoger, se ovenstående omtale af J.M. Scott's bog om Gino Watkins.
Se PDF-info om bogen her.
Den ser interessant ud, og som nevøen skriver, så var han født ind i en famile af disfunktionelle risk-addicts!!!!. Jeremy Scotts maler et proræt at to forsvundne verdener: Inuit jægerne i polaregnene og den engelse "Brideshead" generation. Jeg må også sige at kombinationen af disse to verdener er rimelig spændende - hvordan pokker hænger de sammen????. Men det er jo bl.a. det der gør historien om Gino Watkins ret interessant!
Prøv engang bare at studere billedet på forsiden af bogen! (se PDF-en).
Den skal indeholde et væld af billeder, og det bliver samtiidg interessant at læse hvordan det "moderne" England selv opfatter den tid i 1930'rne!
Efter at have læst den nu i januar 2009, så den både god og dårlig.
God fordi den har en række meget gode beskrivveler af hvordan det var at være søn af eventyrere - fine betrgatninger omkring barndommen og det at de fleste af ekspeditionsdeltagerne i 2. verdenskrig kom til at træne hemmelige agenter i måder at leve usynligt på bag fjendens linier - at leve i naturen og dræbe fuldstændig lydløs.
Dårlig fordi bogen alt for meget går ud fra at man IKKE har læse de originale beretninger fra BAARE ekspeditionerne - det bruges der desværre alt for meget plads på - på bekostning af de 2. generations betragtninger.
Lidt ærgeligt, men der er mange fine "private" billeder med som giver et godt billede af tiden i England omkring begyndelsen af 1930-erne - hvis man var studerende på Cambridge og af bedre familie - og lidt af en dandy!
Denne kontrast er svær at forstå, netop fordi alle medlemmerne i BAARE virkelig var fuldstændigt bidt af at leve på Grønland - og leve primitivt og enkelt.
Hjemmeside omkring Gino's Watkins mindefond til støtte for unge mennesker og deres ture til artiske egne.
Der er meget lidt information at hente om selve Gino Watkins, kun ansøgningsformularer, afrapportering, og hvilke ekspeditioner som er støttet forudgående.
Fonden administreres af Scott Polar Research Institute (SPRI) i Cambridge.
Institutet har dog et bibliotek med beretninger og en billedsamling, som nok kunne være interessant at kigge lidt i. Du kan dog kun se lister over billedsamlingen - ingen billeder, men jeg kan se fra John Heath's bøger, at han har lånt meget fine billeder af Gino Watkins fra denne samling.
SPRI deltager også i IPY 2007-08, ligesom universitetet i Trondheim, hvor jeg så Balto's kajak.
Kommer man forbi Cambridge en dag, så skal man selvfølgelig ind og se SPRI og dens samlinger.
Gino Watkins
BAARE 1931-32
BAARE 1932-33
Gino's sidste jagt
Gino's hvide kajak
Chapman's kajak
The BAARE Collection
BAARE og John Brand
The Little Kayak Book (LKB)
6 af 10(11) BAARE-kajakker
De 6 kajakker
Trist opdatering
Jagten på Gino's kajak
Den 7. kajak?
Dokumentation om Gino
Those Greenland Days, 1932
Northern Lights, 1932
Watkins Last Exp. 1934
Gino Watkins, 1935
Portrait of an Ice Cap, 1955
Man the Ropes, 1957
Ebbe Munck, 1957
Gino Watkins, 1974
Sea Kayaker Mag. 1988-89
Icemen, BBC, 1998
QajaQ Journal, 2003
Sisimiut, 2003
Eastern Arctic Kayaks, 2004
Kajakker i Nordeuropa, 2005
Kayaks of Greenland, 2006
Preserved Kayaks WW, 2007
Changing Times, 2007
Dancing On Ice, 2008
Scott Polar Institute
Gino ruller!
Those Greenland Days af Martin Lindsay indeholder en lille fin billedserie med hovedteksten " ... learning to perform i the kayak ", hvor Gino viser et rul i 4 billeder. Jeg har valgt at sætte den præcise tekst fra bogen ind ved hvert billede - meget sjov beskrivelse! - se her: